v/ Kirsten Schneider
I 2019 blev 12 kommuner spurgt ind til deres praktiske løsninger som Kulturpakker. Ud af de 12 kommuner havde alle en pakkeløsning eller en på vej.
Det var en lokal politisk beslutning at indføre og gennemføre kulturpakken, hvilket naturligvis også gjorde at en national viden om deres eksistens ikke var tilsvarende tydelig.
De lokale politikere sikrede økonomien og at der var ansat eller at opgaven blev tildelt en ansvarlig person, som havde modtagernes opmærksomhed fx som kontaktperson til kulturtilbuddene.
Omfanget af tilbud i pakkeløsningerne varierer naturligvis, da de forskellige kommuner ikke har samme muligheder. Kulturinstitutioner er ikke ligeligt fordelt i kommunerne, men de lokale kulturinstitutioner blev inddraget i pakkeløsningen. Dertil kom og stadig kommer tilkøbsmuligheder fra landsdækkende tilbud som Børneteater, koncerter og ordninger, der kan søges om i perioder.
Kulturpakkeløsningerne når ud til i princippet alle børn i dagtilbuddet og skoler. Dette er altså bredt ud til alle i det kommunale rum og fungerer samtidig som en kulturel øjenåbner for det enkelte barn men også for de voksne, der følger med. Mange pædagoger og lærere er ikke bosiddende i kommunen, så de oplever sammen med børnene de tilbud og muligheder, der er til rådighed.
Endelig er en del af tilbuddene placeret under kulturafdelingen i kommunen. Her ligger ansvaret for gennemførelsen men og samarbejder på tværs og synlighedsopgaven.
Undersøgelsen blev gennemført i 2019, men de store forskydninger/forandringer er der ikke sket. Pakkeløsningerne er blevet en integreret del og for de flestes vedkommende en naturlig del. Mængden af tilbud i pakkerne kan naturligvis have ændret sig og desværre blevet til færre tilbud pga. nedskæringer.
Undersøgelsens resultater kan findes på FABUK’s hjemmeside under inspiration ”RESULTATER AF UNDERSØGELSE – sommer 2019”
I 2022 gennemførte Kirsten en række samtaler/interviews med 12 konsulenter, der alle havde børne-ungekulturområdet som en del af eller hele deres funktion.
Der havde ikke ændret sig meget siden spørgeskemaundersøgelsen i de grundlæggende områder: ansættelsesforhold, referencer og samarbejder lokalt og regionalt.
Det var derfor interessant at undersøge forhold, hvorunder de fungerer som konsulenter, der sikrer at børn og unge møder kulturen i egen kommune.
Konsulenternes faglige baggrund er på et højt niveau, hvor mange af dem har deltaget og varetaget forskellige områder, der kvalificerer dem til den bredere opgave, som er kendetegnet for konsulenterne.
Umiddelbart var det vigtigt, at konsulenten havde basis på plads. Det politiske ønske, beslutningen og økonomien er generel på plads. Økonomien vil altid være til drøftelse, men konsulenterne havde et tydeligt overblik over afsatte midler.
Samarbejder med forskellige medarbejdergrupper er generelt på plads og fungerer positivt. Der kan dog opstå gnidninger, hvor aftaler ikke er tydelige og klart forståelige. Dette gælder på området om tilbud og aktiviteter skal fungere som tilbud eller om de er obligatoriske.
Planlægningen, økonomien og udkommet af planlagte aktiviteter fungerer til alle tilfredshed, hvis der er klarhed over fx tilbud og obligatorisk.
Der arbejdes med en tydelig årsplan – årshjul i de fleste kommuner. Konsulenterne deler planer op i perioder til modtagerne 2 – 4 gange årligt. Det betyder, at deltagerne fx lærere eller pædagoger kan komme med ønsker eller behov, som supplerer i deres hverdag og samtidig fungerer fint i formålet med fx de æstetiske læreprocesser.
Flere kommuner ønsker at oprette mødeforaer, således ar flere kan byde ind med indhold og ønsker. Her kan konsulenten møde modstand. Konsulenten sidder i en forvaltning med kultur som hovedområde og skoler og dagligbud sidder i en anden afdeling. Nogle steder er der skabt et bedre samarbejde, hvor kommunen er indrette i centre, som omfatter flere områder, der samarbejder eller omhandler de samme personer i praksis.
Begrebet De æstetiske læreprocesser er ved at være et svært begreb at forstå og anvende. Det beskrives forskelligt i dagtilbuds – og skoleområdet. Fx dukker nye begreber op, som i virkeligheden svarer til tidligere afklarede begreber. Går man som pædagog eller lærer ind og søger forklaring på begrebet, så kommer der flere forskellige beskrivelser og nye begreber ind. De skifter ud og ikke alle er informeret om ændringer og måske positive fornyelser.
Der er dog interesse for at anvende De æstetiske læreprocesser, når man først lokalt er blevet afklaret med betydningen af begrebet.
Eksempler på aktiviteter i det kommunale tilbud:
LMS, Med skolen i biografen, Børneteater, Kulturaftaleaktiviteter, Kultur og natur, Naturens dag, Egnsteatertilbud, lokale Åben-skole-aktiviteter, forskellige camps, Bibliotekstilbud, Musikskolen ude i folkeskolen, Kultur på recept til sårbare unge, Festivaler kommunale og regionale, Kuffertmaterialer, Legekunst, Kulturkaptajner, C:NTACT – teaterforløb, ferieaktiviteter, Fortælleruter, cykellegepladser og teater/fortælling og sansestimulerings-aktiviteter med henblik på at styrke børnenes sprogudvikling.
Når konsulenterne bliver spurgt til, hvad de er glade for, så omtaler de gerne det, at se børn og unge blive glade for at deltage i aktiviteter, der giver mening for dem.
For dem selv og deres funktion, handler svaret mest om at de er glade for at være en del af noget, hvor de kan sparre med hinanden, erfaringsudvekslinger og netværke. Det er vigtig og giver mening at fungere på et sted, der har prioriteret området, som sikrerat børn og unge møder kunst og kultur i deres hverdag og at dette kan anvendes i skolesammenhæng.
Jeg oplever, at jeg gør en forskel for børn, ansatte og borgere. Sætter farver på dagen og i alle børns liv. De initiativer har stor betydning for børn – det hele liv. Denne holdning går igen hos de adspurgte konsulenter. At kunne være med til at gøre det muligt for langvarige samarbejder, der rykker for børnene. Endelig er et godt at kunne formidle aktiviteter til kommunens borgere – det understøtter arbejdet.
Konsulenterne savner generel opmærksomhed nationalt men også regionalt. Det er et vigtigt område, som får alt for lidt spalteplads. Det har brug for al den opmærksomhed, den kan få.
Konsulenterne savner fordybelsesmuligheder, faglig sparring og politisk bevågenhed. I at for lang tid har der hersket en silotænkning, som besværliggør arbejdet.
Hvis der kan skabes reel opmærksomhed kan opgaven, som konsulenterne udfører få større plads og reel forståelse og dermed blive prioriteret i forhold til dagtilbuddet og skolernes hverdag. At der selvfølgelig er kunst – og kulturtilbud til børn og unge i kommunen vil betyde, at arbejdet med planlægning, samarbejder, erfaringsudvekslinger m.m. giver området ro og oplever respekt.
Foreningen FABUK er for konsulenterne det sted, de oplever gode samtaler med relevante netværk. Der etableres en uvurderlig fælles viden på området, som den enkelte konsulent kan tage med sig hjem og tage udgangspunkt i. Det er et trygt fællesskab, hvor de relevante faglige emner vendes og giver inspiration.
Det er dog nødvendigt, at alle landets kommuner deltager, så det kan blive udbredt og give alle børn og unge det gode møde med de æstetiske læreprocesser i aktiviteter, der sikrer mødet med kunst og kultur i hverdagen.
Venlig hilsen
Kirsten Schneider